FAPS_aarsberetning_ - Flipbook - Page 6
FORENINGEN AF PRAKTISERENDE SPECIALLÆGERS
ÅRSBERETNING 2024/2025
patienter bliver tabt, og hvor
økonomien følger med.
Derfor finder bestyrelsen det
helt rigtigt, at Sundhedsstyrelsen får opgaven med at
udarbejde nationale rammer
for regionernes planlægning af
praktiserende speciallægehjælp
og dermed retningslinjer for
regionernes praksisplaner på et
fagligt grundlag. Styrelsen får
desuden en ny kompetence til
efterfølgende at godkende de
konkrete praksisplaner på speciallægeområdet, når de ventes
at træde i kraft i 2027.
Sundhedsstyrelsen har påbegyndt og afslutter udarbejdelsen af retningslinjerne i 2025.
TIL INDHOLDSFORTEGNELSEN
Sundhedsstyrelsen har, som
det fremgår, en meget vigtig rolle i at sikre et solidt og
fornuftigt grundlag for styrkelsen af speciallægesektoren.
Derfor har FAPS’ formandskab
haft et indledende møde med
Sundhedsstyrelsens ledelse.
Herudover har der været og er
fortsat løbende møder mellem
sekretariaterne i Sundheds- og
Indenrigsministeriet samt Sundhedsstyrelsen. Bestyrelsen har
besluttet, at det er en prioriteret
opgave for sekretariatet at tilbyde den nødvendige sekretariatsbistand, så følgelovgivningen
bliver lavet på et så godt grundlag som muligt.
Den politiske aftale om sundhedsreformen indebærer
desuden, at der indføres en ny
patientrettighed om ret til hurtig
udredning og behandling hos
praktiserende speciallæge. Det
videre arbejde med den nye
rettighed ligger bl.a. i Sundhedsstyrelsen. FAPS har hilst
den velkommen, men samtidig
understreget, at det vil kræve
markant flere praktiserende
speciallæger end de godt 1000,
vi er i dag.
Strukturmæssigt vil speciallægepraksis fortsat høre under
regionerne, men Region Sjælland og Region Hovedstaden
lægges sammen til en ny Region
Østdanmark. Derudover etableres der 17 nye sundhedsråd,
bestående af valgte repræsentanter fra regionsrådet og fra de
kommuner, der ligger i sundhedsrådets geografiske område.
Sundhedsrådene er faste udvalg
under regionerne, og de skal
blandt andet stå for den lokale
planlægning af praksissektoren,
som bl.a. omfatter praktiserende
speciallæger. Sundhedsrådene
finansieres i vid udstrækning
af de såkaldte demografimidler,
som hidtil fortrinsvis er gået til
sygehusene. Sundhedsrådene
vil i 2030 råde over et samlet
budget på 4,4 mia. kr.
Demografimidlerne er imidlertid
også blevet brugt til at finansiere de centrale overenskomstforhandlinger på FAPS-området.
Når sundhedsrådene fremover
råder over 75 pct. af midlerne,
vil den økonomi ikke længere
være på bordet ved de centrale
overenskomstforhandlinger. Der
forestår derfor et stort arbejde
med at sikre, at Sundhedsrådene lokalt understøtter og styrker
speciallægesektoren.
DET POLITISKE ARBEJDE
I den politiske aftale om sundhedsreformen hedder det således, at Sundhedsstyrelsen skal
” … indføre nationale rammer
for regionernes planlægning
af praktiserende speciallægehjælp. Det skal afhjælpe den
ulige fordeling af praktiserende
speciallæger på tværs af landet
og give mere ensartet adgang
til praktiserende speciallæger i
hele landet og en samlet bedre
kapacitetsudnyttelse. Det kan
også bidrage til en bedre arbejdsdeling og samarbejde mellem det
almenmedicinske tilbud og de
praktiserende speciallæger.”
Politikerne forventer dog, at det
vil tage en årrække at opnå en
bedre geografisk fordeling af de
praktiserende speciallæger.
6
»
