FAPS_aarsberetning_ - Flipbook - Page 4
FORENINGEN AF PRAKTISERENDE SPECIALLÆGERS
ÅRSBERETNING 2024/2025
I den forbindelse vil jeg gerne takke alle jer, der bidrager til øget aktivitet via udlægningsaftalen.
Det har mange steder gjort det langt mere synligt for sygehuse og for regioner, hvilke opgaver
speciallægepraksis kan være med til at løse. Aftalen har været og er fortsat politisk vigtig for os,
og vi har set, at stor anvendelse af udlægningsaftalen i et speciale har været med til at begrunde
oprettelse af et nyt ydernummer. Det er vigtigt for bestyrelsen, at udlagte opgaver så vidt muligt
fordeles på flere speciallæger, så byrden ikke skal løftes af nogle få speciallæger.
Endelig vil jeg og hele bestyrelsen gerne takke alle medlemmer for at arbejde så konstruktivt med
de mange nye tiltag, som vi har aftalt for jer i overenskomsten hen over årene. Det fremgik tydeligt
af Sundhedsstrukturkommissionens rapport og det kvitteres der for igen og igen, når vi mødes
med blandt andet politikerne på Christiansborg. Vi håber, at det også fremadrettet vil føre til gode
konkrete resultater de kommende år.
I det følgende kan du læse meget mere om, hvad FAPS har arbejdet med det seneste år.
God læselyst!
FORORD
TIL INDHOLDSFORTEGNELSEN
4
»