FAPS_aarsberetning_2026_FINAL - Flipbook - Page 5
FORENINGEN AF PRAKTISERENDE SPECIALLÆGERS
ÅRSBERETNING 2025/2026
DET POLITISKE ARBEJDE
Speciallægepraksis i den nationale sundhedsplanlægning
Med afsæt i aftalen om sundhedsreformen har Sundhedsstyrelsen i det forgangne år
arbejdet i to spor, som er særligt
vigtige for speciallægepraksis: dels det Faglige Oplæg til
den Nationale Sundhedsplan,
dels de Nationale rammer for
bedre fordeling af og adgang
til praktiserende speciallæger.
Tilsammen tegner de to rapporter et markant tydeligere billede
af speciallægepraksis som en
integreret del af det fremtidige
sundhedsvæsen – og ikke blot
som en sektor ved siden af
sygehuse og det almenmedicinske tilbud.
TIL INDHOLDSFORTEGNELSEN
De Nationale rammer for
bedre fordeling af og adgang til
praktiserende speciallæger gør
den overordnede retning mere
konkret og får direkte betydning
for regionernes kommende
praksisplaner. Her bliver det
et krav, at regionerne baserer
planlægningen på analyser af
befolkningens behov, kapacitet,
aktivitet, ventetider og geografisk tilgængelighed – og at de
systematisk forholder sig til,
hvilke opgaver og funktioner
der skal varetages i speciallægepraksis. Rammerne peger
samtidig på, at udviklingen skal
ske gennem to bevægelser: en
mere ligelig geografisk fordeling
af praktiserende speciallæger
og en øget kapacitet i sektoren.
Hvis patientrettigheden til hurtig
udredning og behandling hos
praktiserende speciallæger skal
realiseres, kræver det også flere
ydernumre og en varig udbygning af sektoren. FAPS er klar
til at tage imod nye kollegaer og
ser frem til, at regionerne blandt
andet bringer midlerne fra Sommeraftalen i spil.
For FAPS er det også væsentligt,
at Sundhedsstyrelsen i de nationale rammer beskriver praktiserende speciallæger som en del
af det primære sundhedsvæsen
og fremhæver sektorens styrker:
kontinuitet, høj specialiseret
faglighed, mulighed for behandling tættere på borgerne og gode
samarbejdsrelationer til det almenmedicinske tilbud, sygehuse, kommuner og øvrige aktører.
Rapporten peger desuden på, at
flere opgaver over tid kan flyttes
fra sygehusene til blandt andet
praktiserende speciallæger, når
der er tilstrækkelig kapacitet
og geografisk dækning. Det er
en vigtig anerkendelse af, at
speciallægepraksis både kan aflaste sygehusene og skabe mere
sammenhængende patientforløb
– men også af, at opgaveflytning
skal planlægges ansvarligt og
følges af de nødvendige rammer
blandt andet i forhold til ressourcer, uddannelse mv.
Arbejdet i Sundhedsstyrelsen er
dermed en direkte opfølgning
på sundhedsreformen og dens
mål om mere nærhed, mere
lighed og bedre sammenhæng.
For FAPS har det været afgørende at bidrage med viden om
speciallægepraksis som sektor,
DET POLITISKE ARBEJDE
I det Faglige Oplæg til den
Nationale Sundhedsplan lægger
Sundhedsstyrelsen op til en omstilling, hvor sundhedsplanlægningen i højere grad skal tage
udgangspunkt i befolkningens
behov, bedre geografisk fordeling af ressourcer, færre skift i
behandlingsansvar og en styrkelse af det primære sundhedsvæsen. Det er en retning, der er
direkte relevant for speciallægepraksis. Oplægget slår blandt
andet fast, at ”sundhedsindsatser, der kan varetages i det
primære sundhedsvæsen, skal
tilbydes her”, og at visse opgaver på hovedfunktionsniveau
fremover skal kunne varetages
bredere, ”blandt andet i special-
lægepraksis”. Det understøtter
den politiske pointe, FAPS længe
har fremført: at praktiserende
speciallæger kan bidrage til
mere specialiseret udredning og
behandling tættere på patienternes hverdag, når det er fagligt
rigtigt og organisatorisk bæredygtigt.
5
»
