FAPS_aarsberetning_2026_FINAL - Flipbook - Page 4
FORENINGEN AF PRAKTISERENDE SPECIALLÆGERS
ÅRSBERETNING 2025/2026
ring fra 2027. Det gør det afgørende, at FAPS er til stede dér, hvor de nye rammer bliver formet –
både nationalt, regionalt og lokalt i Sundhedsrådene.
Samtidig gør FAPS sig klar til sundhedsvæsenets nye organisering med 17 sundhedsråd. Det er en
stor opgave, og den løftes på forskellig vis i regionerne. Nogle steder handler det om tidlig dialog
med de kommende sundhedsrådsmedlemmer. Andre steder handler det om klinikbesøg, lokale
møder, regionale prioriteringer eller påvirkning af forberedelse af de nærsundhedsplaner, som får
betydning for vores del af sundhedsvæsenet.
Fælles for de mange klinikbesøg og dialogmøder er, at vi møder en tydelig interesse for speciallægepraksis. Det gør indtryk, når medlemmer af sundhedsrådene ser, hvordan patienterne bliver
udredt og behandlet tæt på deres hverdag, og hvordan klinikkerne hver dag bidrager til at aflaste
sygehusene og skabe sammenhængende forløb. Det er også min oplevelse, at budskabet står stadig klarere: Speciallægepraksis gør en forskel i den nære patientbehandling – og der er et ønske
om flere praktiserende speciallæger.
Det er en meget positiv udvikling, men også en forpligtelse. De lange ventetider og den stigende
efterspørgsel efter speciallægehjælp viser, at vi allerede løfter en stor opgave – og at vi ikke kan
løse fremtidens udfordringer ved blot at løbe hurtigere. Hvis reformens ambitioner skal blive til
reel forbedring for patienterne, skal vi være flere om opgaven, og speciallægepraksis skal tænkes
systematisk ind i planlægningen af det samlede sundhedsvæsen.
Jeg vil derfor gerne rette en stor tak til alle jer, der hver dag bidrager til, at speciallægepraksis står
så stærkt – i klinikkerne, i det regionale arbejde, i dialogen med sundhedsrådene, i speciallægeorganisationerne og i de mange faglige og politiske sammenhænge, hvor FAPS er repræsenteret.
I det følgende kan du læse mere om, hvordan FAPS i årets løb har arbejdet for at omsætte den
nye politiske position til konkrete resultater for patienter, medlemmer og speciallægepraksis som
sektor.
God læselyst!
FORORD
TIL INDHOLDSFORTEGNELSEN
4
»