FAPS_aarsberetning_2026_FINAL - Flipbook - Page 12
FORENINGEN AF PRAKTISERENDE SPECIALLÆGERS
ÅRSBERETNING 2025/2026
Sundhedsjournalen
Sundhedsjournalen er en del af
Sundhed.dk og viser i dag primært sundhedsdata fra hospitalerne, som kan ses af borgerne
selv og af andre behandlere i
forbindelse med patientbehandling.
Siden november 2024 er diagnosekoder og epikriser fra
speciallægepraksis blevet vist
i Sundhedsjournalen. FAPS’
bestyrelse finder det vigtigt, at
borgere og andre klinikere også
kan finde patientoplysninger fra
vores sektor i Sundhedsjournalen. FAPS er derfor i samarbejde med MedCom, Sentinel og
lægepraksissystemerne ved at
udvikle en løsning, så journal-
notater fra speciallægepraksis
også kan vises i Sundhedsjournalen. IT-programmet Sentinel
anvendes til transport af data,
så vi genbruger den måde, vi
allerede arbejder med data til
kvalitetsudvikling på.
Data fra speciallægepraksis til Sundhedsdatastyrelsen
I Sundhedsdatastyrelsens
Sundhedsdatabank er der
adgang til diagnoser stillet hos
TIL INDHOLDSFORTEGNELSEN
praktiserende speciallæger med
mulighed for at filtrere på blandt
andet borgerens bopælskommune, region, sundhedsråd, køn og
alder. Der er desuden mulighed
for at se fællespopulationer med
patienter på sygehusene for udvalgte specialer. » Læs mere her
Der arbejdes fortsat med
præsentation af data fra det
nye register, så data i endnu
højere grad kan anvendes til
kvalitetsudvikling, forskning og
planlægning på tværs af speciallægepraksis, sygehuse og almen
praksis.
Indberetningen foregår via Sentinel, så den ikke tager tid fra
det kliniske arbejde. Sundhedsministeriet udstedte i december
2023 en bekendtgørelse, der
indebærer, at speciallæger med
ydernummer skal indberette de
diagnosekoder, som speciallægen har registreret fra 1. januar
2024 og frem.
DIGITAL UDVIKLING OG DATADELING I SPECIALLÆGESEKTOREN
Speciallægepraksis har siden
november 2024 leveret diagnosekoder til Sundhedsdatastyrelsens nye register for det
nære sundhedsvæsen. Det nye
register indeholder også data
fra almen praksis og kommunerne og gør det muligt at se på
patientforløb på tværs af blandt
andet speciallægepraksis, sygehuse og almen praksis til brug
for kvalitetsudvikling, forskning
og planlægning.
12
»